CLAUS HØXBROE er en ener, og lige siden han trådte ind på den lyriske scene, har han gjort tingene på sin egen måde.
Over 20 år har han rejst land, rige og verden rundt i skriftens tjeneste, og det er et kendetegn for den travle digter, at han altid er aktuel med et nyt spoken word-album eller en ny digtsamling samt altid er at finde på scener i Danmark eller i udlandet.
Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe udgivet over 40 udgivelser og stået på scenen omkring 3.500 gange fordelt på ti lande. Senest har han fået oversat en række digte til spansk, der er ude i en antologi i Sydamerika, i 2023 udkom han med en oversat digtsamling i Litauen, og i september 2024 udkom hans digte på ungarsk. I den forbindelse var han på scenen i Budapest.
Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag og Dan Turèll Prisen, og han blev optaget i det celebre selskab ‘Grøftens Poeter’ i 2023.