Forfatteren

Født d. 23. oktober 1980. Beatpoet.

Er aktuel med digtsamlingen  ‘Morgenen arbejder på en ny sol‘ der udkom september 2018.

Høxbroe debuterede i 2006 med digtsamlingen ‘Hylet fra gaden’. På de 12 år er det blevet til over 20 officielle udgivelser, desuden har Høxbroe fået tildelt Årets Publikumspris til Poesiens Dag 2005, Dan Turell Prisen 2011, samt skrevet til teaterstykker, bl.a. en prolog til På Herrens Mark på Teater Grob, samt Dokumentaristen, med scenografi af Ingvar Cronhammar på Team Teatret. 

 Høxbroe har leveret langt over 2.500 oplæsninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, England, Tyskland og Estland. Alle på dansk. De to sidstnævnte lande er han blevet oversat til og er udkommet i.

Høxbroe laver også workshops, skolekoncerter, foredrag mm, blandt andet sammen med rapperen Stik Op. Sammen har de udarbejdet et undervisningsforløb, samt en tekstsamling der er udkommet på Gyldendal. Læs mere om det på www.rapbeatpoesi.dk.